Bestyrelsesmøde oktober 2024

Bestyrelsesmøde oktober 2024

4. december 2024

Referat nr. 512

Bestyrelsesmøde: Afholdt mandag den 28. oktober 2024, kl. 16.00

Bestyrelses evaluering

Programmet som nedenstående:

1. Opfølgning på strategiseminar den 4. oktober

2. Bestyrelsesevaluering 2023/2024

3. Bestyrelsens ansvarsområder og arbejdsopgaver

-       Vil det fremover være nødvendigt at fokusere på andre ansvarsområder og arbejdsopgaver udover dem, der fremgår af vedtægterne, forretningsordenen for bestyrelsens samt direktørinstruksen?

-       Hvis ja – hvilke ansvarsområder og arbejdsopgaver vil der så kunne komme på tale?

4. Kompetencer

-       Med de stigende krav der stilles til bestyrelsesarbejdet, vil der så fremover blive stillet andre og flere krav til det enkelte bestyrelsesmedlems kompetencer?

-       Hvis ja – hvilke kompetencer kan der så komme på tale, og hvad gør vi for, at disse kompetencer kommer i spil?

5. Generationsskifte

-       Hvorledes får vi skabt bedst mulige rammebetingelser for et generationsskifte i bestyrelsen?

6. Årshjul for bestyrelsen 2024/2025

7. Bestyrelsesmøder 2024/2025

 

Have/Park flis

Det er nu lykkedes at få noget Have/park flis, det skal dog fragtes fra Rødding (Det nordlige Sønderjylland), men det er billigere end flis. Det er lykkedes vognmanden at finde returlæs, hvilket betyder meget for transportomkostningerne. 

Leverandøren er ved at undersøge markedet for om der er mulighed for at producerer noget i Nordjylland. Så der måske nu et håb for at vi kan begynde at finde en andel af vores flis til billigere.

 

Ovnrenovering 2024

Nedbrydning og opbygning af ny stålkonstruktion
Hele projektet forløb næsten efter tidsplanen med kun en dags forsinkelse.

Nyt murværk

Ovnrenoveringen er gået rigtig godt, den blev driftet fuld ud på flis fredag d. 27/9, efter en længere opvarmningsproces/udtørring, hvor murværket kun måtte opvarmes med 10 grader i timen.

 

Energistyrelsen 

Der er afholdt TEAMS møde med EY og Advokatfirmaet Energi og Miljø som har vurderet procesrisikoen.

Følgende selskaber har valgt at gå videre med sagen:

  • Hillerød Forsyning
  • Aalborg Kloak
  • Mariagerfjord Vand
  • Energi Viborg
  • Sindal Varmeforsyning

 

Finansiering af mindre aktiver
Vi har optaget lån ved Spar Nord til finansiering af mindre aktiver til en værdi af 3.000.000 kr.

 

Direktør
Der er kommet ny asfalt på strækningen for Transmissionsledningen til Astrup, det er blevet rigtig fint. Vedr. krydset Anemonevej/Danmarksgade har kommunen godkendt at vi lægger ny asfalt, det er deres kloakker der står for højt, hvorfor vandet ikke kommer væk. Det vil du arbejde på at få udbedret.
Vi er også stort set færdige på Nyvangen, det er kun mindre mangler der er tilbage.


Som tidligere meldt ud til bestyrelsen er 5 Aconto ændret så den er 60% større end den oprindelige pris for 2024, i stedet for de 100% som tidligere udmeldt. Der blev sendt pressemeddelelse ud til Nordjyske, TV2Nord og Nordsøposten.

Den lejede Renault Kangoo (Astrup projekt) er returneret til Ejner Hessel, hvor den var lejet.

Vi havde natten mellem d. 4-5/10 indbrud på Baggesvognsvej 32, der blev stjålet vores havetraktor, buskrydder og lidt håndværktøj. Der er også forvoldt skader på porten.

Der er kommet en ny kreditvurdering fra PWC, vedr. den kommunegaranti der er blevet søgt og de er kommet frem til at det samme som sidst 0,55%. Det bliver behandlet på økonomiudvalgsmøde d. 20/11.

 

Formand
De vilde blomster på Baggesvognsvej skal høstes om ca. 3 uger. Og vi forventer det kan ligge til foråret, hvor det evt. skal harves. Det betyder at det ikke burde være nødvendigt at så igen.

Landsmødet: der er bred enighed om at det var godt og der var flere relevante emner end tidligere.

 

 

//