Referat nr. 511
Bestyrelsesmøde: Afholdt mandag den 16. september 2024, kl. 16.00
Astrup
Der er meget få mangler tilbage på projektet.
Vi har fået indsendt regnskab vedr. Astrup til Energistyrelsen, EY har revideret regnskabet og det er godkendt med revisorerklæring. Vi har ikke afsluttet projektet endnu økonomisk, da der mangler asfalt, aktivering af løn mv. så vi har først den reelle omkostning, når revisoren ser på årsrapporten.
Vennelyst/NCC lægger slidlagt på transmissionsledningen mellem Sindal og Astrup i uge 41.
Have/park flis
Vi har haft en god dialog med Gemidan, som har et stort lager af HPF i Frederikshavn. Vi har først haft dialog med Sindal Biogas og vi kan godt leje deres neddeler. Men efter at have set produktet er det nødvendigt at der kan komme en stenfælde og magnet på for at fjerne sten og metal.
Da vi først skulle finde en ny plads, hvor det er muligt at sortere, neddele mv. og betale for denne transport. Omkostningerne står derfor ikke længere mål med hvad vi giver for flis.
Vi har aftalt med Bakkegaard at de vil undersøge mulighederne for alternative brændsler og afventer at høre fra dem.
Vi har også kontaktet Lilleheden for at undersøge muligheden om at aftage briketter til at blande i vores flis om vinteren – her mangler vi også svar fra Lilleheden.
Ovn renovering
Det er foreløbigt gået rigtig godt, murværket kom lettere ned en forventet og vi havde kun nathold på en enkelt nat.
Indtil videre er det gået godt med at have meget varme på lager – den seneste uge har vi haft ca. 200 MWh i tanken og et forbrug omkring 35 MWh om dagen. Vi har kørt en del med el-kedel til fornuftige priser, men også med gasmotoren. Så indtil videre er vi kommet fint igennem stoppet både med færre omkostninger til arbejdet, men også omkostninger til varmeproduktion.
Program for strategiseminar
Bestyrelse og suppleanter har fået udsendt et program for dette års strategiseminar. Årets tema har fokus på de interne kapabiliteter og de optimeringsmuligheder, som vi sidste år besluttede er den retning vi skal arbejde i.
Direktør
Vores salg er kun 300 MWh fra budget, hvilket i maj var 540 MWh i maj. Indtil videre ser vores salg altså fornuftigt ud og i tråd med budgettet. Vi følger dog de kommende måneder tæt, for at se hvor stor indvirkning prisen har på vores salg af varme.
Vi vil i næste måned begynde at se på budgettet for 2025, så har vi lidt mere data at lave budgettet ud fra. Muligvis vi vil strække det til primo november for bedst muligt at komme tæt på et realiseret resultat.
Vi har deltaget i netværksmøde, denne gang omhandlende PtX. Det var et par spændende oplæg, bl.a. fra Teknologisk institut der kunne oplyse at vi i Danmarks skal fange 3 mio. ton CO2 for at opnå en reduktion på 70% i 2030. Så der skal altså fart på for at opnå den reduktion. Det er stadig svært at finde økonomi i brugen af den fangede CO2, så det er umiddelbart mest oplagt at lagre det i undergrunden. Som der i den seneste tid har været meldt ud, har Ørsted trukket sig fra flere projekter og økonomien i de projekter virker tvivlsom.
Vi har deltaget i Softværkets Årsmøde og der sker meget på digitaliseringsfronten. Især også vores BI, som vi håber at kunne vise endnu mere af på næste møde. Planen er at der nu kan udstilles varmeforbrug, produktionspris på hver produktionskilde, varmetab, spædevandsforbrug mv. det bliver rigtig godt.
Vi har på tidligere møder drøftet hvilken tilskudsmodel vi bør vælge i forhold til vores elproduktion på Gutenbergvej. Det er lykkedes at få en prognose fra Biogas Danmark og den viser at ved fast afregning kan vi forvente et niveau på 910 kr./MWh. Vælger vi den variable forventes prisen at blive 1.120 kr./MWh.
Vi bliver på nuværende ordning med variabel afregning. Bestyrelsen godkender at vi bliver på nuværende variabel afregning.
Varmeproduktionen til og med august ser fornuftig ud med ca. 76 % fra Gutenbergvej, ca. 20 % el-kedel, 2% gasmotor og 2 % gaskedel. På trods af vi de sidste 3 måneder har kørt væsentlig mindre med biomasseværket er det lykkedes at få produceret samme mængde varme på flisværket som sidste år. Det betyder også at vi de første måneder har sendt 23.700 MWh i nettet mod 21.300 sidste år. Hvilket er et resultat at de nye områder vi har tilsluttet.
Vi har i sidste uge fremsendt dokumenter til KommuneKredit og Hjørring Kommune vedr. lån til projekter til og med 2026. Vi skal forvente at kreditten er oprettet om ca. 8 uger.
Nordiske Medier har spurgt på aktindsigt vedr. fratrædelsesklausuler hos ledende medarbejdere.
Aktindsigten vedrører
- Hvilke ekstraordinære udbetalinger forsyningen har lavet i forbindelse med fratrædelser af ledende medarbejdere, i form af bonusser, fratrædelsesgodtgørelser, eller andre udbetalinger, der ligger ud over den faste månedsløn i perioden 2019-2023.
- Fratrædelsesklausuler jf. ovenstående beskrivelse hos ledende medarbejdere, der stadig er ansat i forsyningen
Formanden
19/9 Er der møde med Sæby, Strandby, Dronninglund og Sindal, hvor der vil blive drøftet arbejde med strategiarbejde, beredskabsplaner, bæredygtighed og vejen til grøn fjernvarme.
Den økonomiske regulering af fjernvarmen møder meget modstand, senest fra Professor Brian Vad Mathiesen, der mener at det vil stoppe den grønne omstilling og der bør vises mere tillid til varmeværkerne.
Beredskabsplaner stiller også krav til bestyrelserne.