Bestyrelsesmøde afholdt mandag den 13. september 2021.

 

En spændende stilling som driftsassistent på Sindal Varmeforsyning er slået op og der er allerede kommet et par gode bud på en ny medarbejder.

 

Projekt Mosbjerg

Projektet ser stadig fornuftig ud. Rådgiver JPH har lavet en beregning på, hvor mange forbrugere, der skal tilslutte sig for at projektet bliver realiseret. Der skal være en tilslutningsprocent på 60 % for at projektet i Mosbjerg sættes i gang.

På borgermødet den 16/9-2021 bliver projektet fremlagt for borgerne i Mosbjerg. Til brug på mødet er der lavet en skriftlig accept om levering af fjernvarme under forudsætning af at projektet realiseres. Denne accept samt et regneark med beregninger på, hvad den enkelte husstand vil have af omkostninger bliver lagt på Sindal Varmeforsynings hjemmeside efter mødet.

 

Drift

Gaderenoveringen på Frejasvej er nu startet. Opstarten er gået godt med op fræsning af vejen og nedlægning af de første meter hovedledning.

Vi har til og med august produceret 89% af varmen på Gutenbergvej, 6% på motor og 5% på kedel. Det er meget tilfredsstillende, da vi har haft en kold vinter. Der er desuden produceret 3188 MWh el på Gutenbergvej mod 2934 MWh el sidste år og solgt 933 MWh el fra Baggesvognsvej mod 448 MWh sidste år.

Gasprisen stiger fortsat voldsomt og man forventer en pris pt. på ca. 5,5 kr./m3. Sidste sommer kostede en m3 0,50 kr. Det er fortsat et opmærksomhedspunkt for varmeforsyningen, da den alt andet lige har betydning for varmeprisen i 2022.