Strategiseminar 2024
11. oktober 2024
Fredag d. 4/10 afholdte vi strategiseminar i Sindal Varmeforsyning.
Det er en tilbagevendende årlig proces, hvor vi opdaterer strategigrundlaget og drøfter fremtidige opgaver og mål. Hvor langt er vi med vores konkrete mål og er de næste mål stadig relevante. Der sker rigtig meget i vores branche og det er vigtigt at vi planlægger vores mål for at sikre de opfyldes.
Det var en rigtig god dag med stort engagement fra bestyrelse og medarbejdere. Vi ønsker at drive en varmeforsyning der er i topform, derfor er det vigtigt at vores mål og opgaver forsat er de rigtige og relevante.
Arbejdet med strategi og mål er en del af at sikre en attraktiv forsyning.