Bestyrelsesmøde september 2018

26. september 2018

Bestyrelsesmøde september 2018.

Sidste bestyrelsesmøde inden vores generalforsamling den 26. september, men også første møde efter indvielsesfesten af det nye varmeværk på Gutenbergvej. Det blev en fantastisk dejlig dag, solen skinnede fra en skyfri himmel, og de ca. 400 gæster blev modtaget af musik fra Sindal Blæserne. Der var flotte taler af vores formand Bjarne E. Christensen, energiminister Lars Chr. Lilleholt, EUDP formand Thea Larsen, driftsleder Jesper Skrubbeltrang og borgmester Arne Boelt. Herefter var der rundvisning på varmeværket og forplejning i form af pølser, øl, vand samt kaffe og kager.

Der arbejdes på fuld kraft med færdiggørelsen af de mangler der er fundet. Medarbejdere fra Turboden i Italien kommer i uge 42 for at foretage de sidste test af ORC delen. De prøver der indtil nu er foretaget viser at, anlægget fungerer, tallene er bedre end det lovede.

Der vil komme mange gæster fra både Danmark og udlandet for at se det nye varmeværk, hvorfor der vil blive fremstillet video materiale som kan bruges ved disse besøg. Dette fremstilles i samarbejde med Dall Energy, som er vores hovedleverandør.

Mange gæster på indvielsesdagen ytrede ønsker om en rundvisning på værket, hvor der ikke var så mange mennesker. Også flere foreninger og grupper har forespurgt om fremvisning. Senere på efteråret vil der blive sat datoer på muligt besøg. Personalet skal lige have en chance for at lande, efter nogle meget hektiske måneder op til indvielsen.

På torsdag den 26. september afholder vi generalforsamling i Sindal Hallen. Vi starter som vanligt med steget flæsk. Vi håber igen på stort fremmøde til en god og inspirerende aften. På gensyn.