Bestyrelsesmøde november 2020

7. december 2020

Bestyrelsesmøde afholdt mandag den 16. november 2020.

 

Budget 2021 + foreløbig resultat for 2020

Resultatet for 2020 ser rigtig godt ud. Der er blevet udarbejdet et foreløbigt resultat der viser et underskud på 300.000 kr.

Vi startede 2020 ud med et underskud på 1.665.000 kr. og det var med en forventning om at det skulle deles over en periode på 2 år med ca. 830.000 kr. i underskud pr. år. Men efter de foreløbige beregninger ser det ud til at vi ender året ca. 500.000 kr. bedre end forventet.

Prisen på et standardhus i 2020 er 12.800 kr. og vi har budgetteret med en pris på 11.918 kr. i 2021. Det er en reduktion på 882 kr. – svarende til 7%.

Bestyrelsen er tilfreds med resultatet og godkender budgettet for 2021.

 

Projekt transmissionsledning Sindal – Bindslev

Projektet går fortsat fremad. Vi arbejder på projektering af ledningen og på at finde den bedste løsning ift. også at kunne tilbyde fjernvarme i Gaden. Niras er blevet bedt om at udarbejde 2 beregninger.

 

Ledningsrenovering

Ledningsrenoveringen går for vores vedkommende godt. Vi følger tidsplanen men kloakken er bagud. Fredensgade bliver udskudt til næste år mens Møllevænget + Østergade færdiggøres i år.

 

Personale

Vi har haft et ønske om at få en maskinmester studerende til at skrive sit projekt her hos os i foråret, og forventer opstart pr. 01.02.2020 og nogle måneder frem.