Bestyrelsesmøde maj 2018

27. maj 2018

Bestyrelsesmøde maj 2018

Mødet afholdt den 22. maj.

Så nærmer tiden sig hurtigt for opstart af kedel på det nye varmeværk. Den oprindelige plan siger den 4. juni, men der kan komme en lille forsinkelse, selv om entreprenørerne fortsat siger vi når det. Men lige meget hvilken dag det bliver, vil det være en milepæl for Sindal Varmeforsyning, når den første røg stiger op af skorstenen. Der har været bump på vejen under opførelsen, især den hårde og lange vinter gav store kvaler. Vi har haft et godt samarbejde med alle entreprenørerne og de indvolverede håndværkere.

Vi arbejder ihærdigt med indvielsesdagen den 15. september. Vi ser gerne der kommer en minister fra Christiansborg, samt vores borgmester til at gøre dagen ekstra festlig. Men alle har en stram kalender, så det er noget af en kabale at få det hele til at gå op i en enhed. Men det skal nok lykkes til sidst.

Når arbejdet er afsluttet her i juni måned, afholder vi en lille sammenkomst for alle de indvolverede hånværkere og entreprenører, der har været involveret i byggeriet.

Varmeværket var lukket ned den 18. maj grundet rørledningen fra Gutenbergvej skulle svejses sammen med med rørerne på det gamle værk.

Vi afholder ekstra ekstraordinær generalforsamling på Varmeværket den 28. maj kl. 17.00. Dette er nødvendigt iflg. vedtægterne. Vi skal have endelig godkendelse på de vedtægtsændringer vedr. omlægning af regnskabsåret.

Den nye persondata forordning, som vi nok alle har stiftet bekendskab med, der trådte i kraft den 25. maj, er klar hos os, og allerede lagt på hjemmesiden.