Bestyrelsesmøde afholdt mandag den 22. november 2021.

Mosbjerg

Sidste borgermøde i Mosbjerg d. 4/11 gik godt. Der var lidt færre deltagere end sidste møde.
Det går fortsat lidt trægt med at få tilslutninger. Vi er på 27 tilslutninger.
Generelt er vi forundret over hvad der holder folk tilbage, da stort set alle kan spare penge.

 

Sindal Nord

Der var første borgermøde den 11/11 og der var et meget lille fremmøde med kun 5 potentielle forbrugere. Vi besluttede derfor at bestyrelse og suppleanter mødes den 15/11 for at pakke breve og leverer dem i postkasserne.
Vi har været overrasket over den manglende opbakning da der også her er mange forbrugere som har mulighed for at spare mange penge. Flere af industrikunderne vil kunne tjene investeringen hjem på mellem 3-24 måneder.

 

Driften

Produktion af varme ser stadig fornuftig ud, med en fordeling på 90% på Gutenbergvej og ca 5% på motor og kedel.

Vi får isoleret quench, scrubber, sekundær luft og luft fra ovntop. Norisol har beregnet at vi årligt kan reducere varmetabet med 125 MWh. Det vil også hjælpe på at der ikke bliver så varmt i kedelhallen.

Vi har også monteret en ny veksler på vores kondensat vand hvilket betyder at den varme vi plejer at blæse ud ved båndfilter nu ligges til fjernvarmeproduktionen.

Der arbejdes på muligheden for et etablerer en el-kedel. Vi  har kontaktet Nord Energi og håber på et svar indenfor 14 dage på hvor stor en effekt vi kan aftage.

Det går godt på Frejasvej. Der mangler at blive lavet 3 stik og hovedledning på 2 sideveje. Der er asfalteret på stamvejen og på 4 sidegader. De er derfor så godt som færdige. Projektet er ca. 14 dage forsinket, men vi håber på at kunne indhente lidt.
Der forberedes allerede næste års renoverings projekter ved Nørregade.